Hej Brødre og Søstre i Kristus,

En Kristen ven spurgte mig om jeg ville gå til en heldags, lørdag, kirkebegivenhed i en Assemblies of God kirke i Sacramento. Da hun først spurgte, havde jeg besluttet mig til ikke at gå, på grund af alt det arbejde jeg havde at lave i min Tjeneste, og jeg havde lagt planer om at arbejde hele lørdagen. Men jo mere jeg tænkte over det, så var der noget der sagde mig, at jeg skulle gå. Hovedbegivenheden var en taler der talte om profetier, men de havde også andre dele med andre Kristne emner.

Denne Assemblies of God kirke mindede mig om den seneste store protestantiske husmenighed jeg havde gået i. Jeg havde gået i min gamle Kirke i omkring fire år, og jeg syntes om Kirken, for der var højlydt og støjende gennem tilbedelsen, og jeg kunne lide at bede gennem denne højlydte tilbedelse. For jo mere larmende det blev, desto bedre kunne de lide det. Det var en meget teaterlignende Kirke. Men så gav Herren mig Profeti #125, hvilket ledte mig til at se nærmere på min Kirke. Denne Profeti gjorde det meget klart for mig, hvad det var der virkelig foregik i Kirken, og jeg begyndte at se at Herren havde ret. Der var en hel del Stolthed, Stædighed og ukristelig opførsel i deres ceremonier. De prædikede endog splid i Kirken, uden engang at vide at de sagde det. Mange gange havde jeg hørt Pastoren fortælle forsamlingen hvor gode de var, og hvordan de ikke var sådan som Katolikkerne eller andre Protestantiske Kirker, og at alle i området vidste hvor godt deres kirkekor var, og hvor god Pastoren var. For de havde været på TV og var blevet bedt om at synge forskellige steder, endog sammen med Benny Hinn Ministries, da han var i byen ved to lejligheder.

Vel, for at vende tilbage til denne Assemblies of God i Sacramento. Jeg fandt ikke denne profeti-talers holdning forskellig fra andres, som jeg havde hørt ved andre Kristelige begivenheder. Han leverede sin tale, og solgte sine bøger ved indgangshallen til Kirken. Hvad der fangede min opmærksomhed var al denne dans og flag der svejede, og måden de blev svejet. De underviste kvinderne hvordan de skulle danse og sveje, oppe forantil i Kirken, gennem lovsangen. Jeg vil gerne indskyde her, at jeg ikke har noget problem vedrørende dans i Kirken. For hvis David i al sin højbårenhed kunne danse for Herrens åsyn, hvad var så problemet!

2. Sam. 6:15-23, fra bibelen af '33:

Således bragte David og hele Israel HERRENs Ark op under Festjubel og Hornblæsning.
Men da HERRENs Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud af Vinduet; og da hun så Kong David springe og danse for HERRENs Åsyn, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
De førte så HERRENs Ark ind og stillede den på Plads midt i det Telt, David havde rejst den, og David ofrede Brændofre og Takofre for HERRENs Åsyn.
Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i Hærskarers HERREs Navn og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israels Mængde, både Mand og Kvinde, et Brød, et Stykke Kød og en Rosinkage; derpå gik alt Folket hver til sit.
Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls Datter Mikal ham i Møde og sagde: "Hvor ærbart Israels Konge opførte sig i Dag, da han *blottede sig for sine Undersåtters Trælkvinders Øjne, som letfærdige Mennesker plejer at gøre!"
David svarede Mikal: "For HERRENs Åsyn vil jeg lege, så sandt HERREN lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans Hus, så han satte mig til Fyrste over HERRENs Folk Israel; jeg vil lege for HERRENs Åsyn, selv om jeg derved nedværdiges og synker endnu dybere i dine Øjne; men hos Trælkvinderne, du talte om, skal jeg vinde Ære!"
Og Sauls Datter Mikal fik til sin Dødedag intet Barn.

1 Krøn 15,29 Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.

*) Oversætteren: Mikal kalder spottende David blotter i den danske oversættelse fra 1933. Det var ikke velset, at en konge viste sig offendtligt uden sin kongelige klædespragt, og her har David kastet sin kongepragt og gjort sig selv lig sine undersåtter foran Herrens åsyn. David var ikke nøgen i ordets rette betydning.

Mit spørgsmål er:

Er der en grænse for de aktiviteter som en Kirke kan give lov til under lovsangen, uden at det fører til splid i Kirken? Jeg forstår til fulde, at der ingen grænser er for den pris og lovsang vi må give til vores Herre. Men går mennesket for vidt i sin forevisning og ydre fremtoning i kødet? For jeg ser ikke noget galt hvis det sker i vor Herres ÅND OG SANDHED. (Joh. 4,23-24)

»Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have. Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed.« (Joh 4,23-24)

Jeg undrede mig over, at jeg ikke kunne mærke vores Herre ved Assemblies of God Kirken, - siden alle andre syntes at have et pragtfult øjeblik. På et tidspunkt gennem tjenesten, så jeg en smuk ung kvinde ryste og bevæge så mange dele af sin krop, at en ældstebror (tror jeg nok), fra deres bønnetjeneste, kom og lagde hænder på hende, mens hun dansede. Jeg gætter det var, for at hun skulle ryste mere. Det virkede som om folk bare viste sig frem, og jeg mærkede ikke noget til Herren i alt dette. Det var som om de prøvede at finde ud af, hvem der kunne dansede og bevæge sig bedst. Jeg så skørere ting end dette ved Toronto Airport Vineyard ved begyndelsen af Toronto velsignelsen eller bevægelsen. Men dette var anderledes, og meget mærkeligt at se dette i Kirken, med udfordrende vrikken og dans hos denne unge kvinde, og denne mand der prøver at lægge hænder på hende og bede. Det så ikke kristeligt ud i mine øjne. I begyndelsen prøvede jeg at ignorere det, og ikke gøre noget ud af det i sindet, så jeg tænkte bare henkastet for mig selv, »Ray, du har brug for en kone!«

Jeg kendte til ovenstående skriftsteder om Davids dans (2 Sam 6,15-23), ved denne begivenhed i Kirken, men i min ånd havde jeg problemer med det jeg så. Så jeg rejste mig og gik ud af Kirken. Jeg gik til en Blockbuster video forretning, en mil ned ad vejen, og blev der omtrent en halv times tid, gik derefter tilbage til Kirken, og sad udenfor en halv time mere. Jeg tror ikke min ven engang opdagede, at jeg var gået.

Denne hændelse fik mig til at spekulere på, hvorfor jeg ikke mærkede Jesus Kristus i den Kirke. Jeg tænkte ved mig selv, at måske havde jeg arbejdet for hårdt. Begivenhederne ovenfor ledte mig til at tænke på alle de e-mails, jeg får om kirke-splittelser, tilbedelse og teologi. Dette var et eksempel for mig, om hvordan Kristi Legeme har splittet sig selv. Her er et skriftsted om SPLID i den tidlige Kirke, og vi har det stadig, eller en form for det, indenfor Kristi Legeme i dag:

»Lærer,« sagde Johannes, »vi så en mand drive ud dæmoner i dit Navn, en der ikke er i følge med os, og vi forbød ham det, fordi han ikke følges med os.«
Men Jesus sagde: »Forbyd ham det ikke,«
»Der er jo ingen der gør en kraftgerning i Mit Navn, og som derefter snart kan bagtale mig, for den som ikke er imod jer er med jer.« (Mark. 9,38-40, direkte fra græsk)

Nedenfor fortæller Ezekiel om ægteskabsbrud, afguder, om at besmitte helligdommen eller endog vanhellige den. Er vi blevet noget anderledes, i vore legalistiske kirkelove, med vores moderne afguder og i vor tilbedelse? Vi må alvorligt se på os selv, og granske skriftstederne ovenfor (Joh. 4,23-24). Tilbeder vi virkelig Herren i Kristi Ånd og Sandhed, eller har vi en teatrisk kirkebevægelse i Kristi Legeme der skaber en form for splid.

»Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig, og kastede Mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.

Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder, at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden.

Fremdeles har de gjort Mig dette: De har gjort Min Helligdom uren og vanhelliget Mine Sabbater; endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til Min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i Mit Hus.

Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på; og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte Min Røgelse og Min Olie.

Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved.

Så sagde Jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.

Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel.

Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod på Hænderne.

Thi så siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;

Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde.

Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.

Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at Jeg er den Herre HERREN.« (Ezekiel 23,35-49)

Kirke-splid er et stort problem, og vi har det i Kristi Legeme idag. Al denne splid er syndig og ikke fra Gud. Men der er rigtig og forkert opførsel i Kirken, og om der er noget der ansporer din ånd, og fortæller dig, at noget ikke er rigtigt, men er forkert, så rejs dig op og gå afsted, og hold dig borte, indtil vor Herre Jesus Kristus fortæller dig, hvad du skal gøre med dette. Gud velsigne jer alle!

Eders i Kristus,

Raymond Aguilera

PS: Herren har instrueret mig om at placere disse skriftsteder nedenfor, 4 August 98, kl. 14:00.

Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer Mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra Mig, og fordi deres Frygt for Mig blev tillærte Menneskebud, se, derfor handler Jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.
Ve dem, der dølger deres Råd i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?"
I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige om Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Han fattes Forstand!" (Es. 29,13-16)

Hej brødre og søstre i Kristus,

Jeg ønsker at fortælle dig, hvad jeg har i tankerne. Jeg har lyttet og set med på begivenhederne omkring president Bill Clintons seksuelle tildragelser. Det er sørgeligt, men Herren har stillet Clinton administrationen til skue. Der bliver sagt i Bibelen, at vi ikke skal dømme, (Mat 7:1 »Døm ikke, eller du selv også bliver dømt. Mat 7:2 For på samme måde som du dømmer andre, vil du blive dømt, og med det mål du bruger, vil det blive målt til dig.). Men Bibelen fortæller også om ikke at lade synd gå upåtalt hen.

»I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det sådan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.
Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!
Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Ånden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som på sådan vis har bedrevet dette.« (1, Kor 5,1-3)

I 1. Kor 5,3 fælder Paulus faktisk dom over manden ovenfor. Til tider lægger vor Herre en byrde på bestemte mennesker om at bede for vores ledere. Men bare fordi du beder for vore ledere - så betyder det ikke, at bønnen bliver besvaret, på den måde vi forventer og ønsker. President Clinton har en fri vilje til at følge Kristne værdier, eller at følge denne verdens standarder. Han kan stadig gå i Kirke, og påstå, at han er en sand Kristen. Men som vi alle ved, ingen kan narre Gud! Der vil komme en tid, da vore knæ, ligesom hans, vil berøre gulvet foran vor Herre og Frelser Jesus Kristus. For det aktuelle problem hører Herren til, og Herren har ikke problemer, men Han har løsninger.

Nu, lad os se på 1. Kor 5,2

Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!

Hvis disse synder bliver fundet at være rigtige, og hvis Clinton ikke omvender sig - tror du så, vi hører eller ser fra Kristi Legeme, at de stiller President Clinton til et eller andet regnskab? Gad vide, hvordan President Clintons Kirke forstår skriftstederne ovenfor. Kan du forestille dig - hvad det ville fortælle verden, om President Clinton blev bedt om at forlade sin Kirke på grund af dette. Det ville bringe Kristendommen på hele verdens læber. Nu, som for alt USA som helhed, så synes de at være ligeglade. For så længe som økonomien og tingene går godt, - så er de glade! Hvad fortæller dette dig om moralen i USA?

For mit vedkommende - så har jeg set dette gennem øjnene af Matt 24,6-13.

Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi disse ting må ske; men Enden er ikke endda.
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
Men alt dette er Veernes Begyndelse.
Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.
Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.
Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.

I Matt 24:12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste, dette vers fortæller os, at ondskaben vil vokse, og disse Ord; "KÆRLIGHEDEN der bliver nævnt og som bliver kold", er dette kærligheden til vor Herre - der vil blive kold? Jeg hører ikke et råb om moral og retfærdighed fra de Kristne ledere i dette land, - eller lytter jeg ikke indstændigt nok! Om den bifaldende procentdel er rigtig, af det Amerikanske folk, der er for Clintons Presidentskab, - så tror jeg, at vi er meget nær ved enden af tidslinien i Mat 24,6-13. Vi må også huske på, at al verdens bøn ikke kan ændre indholdet i Mat 24,6-13. Disse ting (Mat 24:6 thi disse ting må ske) må ske før Herren kommer. Og jeg tror som Kristen, at vi må begynde at kigge med et større overblik på verdenssituationen, og relatere den til det som Bibelem fortæller os. Vi må være som de fem vise jomfruer:

»Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.« (Mat. 25,1-13)

Gud velsigne jer alle!

Jeres i Kristus,

Raymond Aguilera