Lyd-fil 64

Den 64. lyd-fil er omtrent 7 minutter (1.7 MB) langt, fra min originale micro-cassette optagelse. Der er nogen baggrundsstøj i denne fil. Denne lyd-fil er på engelsk. Læs teksten nedenfor mens du lytter til denne lyd-fil for det bedste resultat.


64. Profeti modtaget af Raymond Aguilera 26. maj 1992 kl. 08:46, tirsdag, på engelsk og uforståelige tunger.

Ræven kommer ud af sin hule, han begynder at få mod nok til at iværksætte sin plan. Ræven vil omstrejfe ødemarken langsomt og forsigtigt i starten. Men han vil få den tillid han behøver for at få sin organisation realiseret. For Ræven er en af spillerne i endetidens scenarie.

Ræven vil hjælpe Dyret i starten, derefter vil Dyret tilintetgøre Ræven. Ræven vil akkumulere rigdom og visdom, der vil blive brugt til at manipulere de Styrende i bestemte lande. Og Dyret vil bruge denne information til at manipulere, til at separere, til at ødelægge de Styrende i disse lande.

Denne information vil blive et vigtigt redskab fot Dyret. Men til den tid, den time, da Ræven ikke længere vil være nødvendig, vil han blive tilintetgjort. Han vil blive henrettet. Han vil blive angivet. Han vil blive ét af Dyrets springbrætter. Så tag dig i agt for Dyret og hans springbrætter. (Uforståelige tunger?)

Jeg elsker dig Mit Folk. Jeg håber, Jeg virkelig håber I blødgør disse hjerter. Åbner disse ører, disse øjne, og gør mod andre, som i vil, de skal gøre mod jer. For Dyret vil forsøge at slagte Mine Får, han vil gøre alt hvad der står i hans magt for at fuldføre sit mål. Og han vil foragte - til det inderste af sit hjerte - Mine Lam, Mine Får, Min Hjord.

Så åbn dit hjerte, dine øren, hør på Mig. Dette er din Himmelske Fader. Jeg elsker dig, og Jeg advarer dig, før det sker. Så bring Kristi Legeme sammen. Hold op med at mundhugges, hold op med at slås. I har så travlt med at slås indbyrdes, at I vil blive mere bange og såret, end om I formede en solid union under Jesus Kristus fra Nazareth, Min Søn. For I vil blive beskyttet, elsket, og opmuntret under jeres Himmelske Faders Dække. Åh Mine Børn - lyt til Mig. Lyt til de Ord der er Rigtige, der er Sandfærdige, der er Elskelige. For det smerter Mig at se Legemet i sådan et kaos.

Hold op med at tænke på jer selv, I pastorer. Hold op med at tænke på jeres egne ideologier, jeres teologier. Tænk på min Hjord - for Min Skyld, Jehovah, din Gud. For straffen for de dårlige Hyrder er voldsom. Åh, Jeg ønsker ikke at implementere Min Lov på dig, men hvis ikke du tænker på Mine Får først, så vil Min Vrede falde på dig uden nåde, for Mine Lam og Får råber til Mig.

Deres Bønner dundrer i Mine Øren 24 timer i døgnet. Og Jeg er træt af at betragte Lederne i Min Kirke totalt ignorere Mine Får; Dem der ingen har; De ensomme; Dem med knuste hjerter; De sultne; De syge; Dem der er på gaden og ingen steder har at gå; Dem som Jeg taler til, og som ingen hører på. Mine Øjne har Tårer, for Jeg vil bringe det til en afslutning, som Jeg startede i begyndelsen.

Satan vil blive sat i Dalen af Evig Død sammen med, som jeg er bekymret for at sige, nogle af Mine Ledere fra Mit Legeme. Jeg advarer dig med Kærlighed på Mine Læber om at Omvende dig, se efter Mine Får, tage dig af Mine Lam, for dette er ikke Ord fra en tom Gud. Disse er Dommens Ord, for Dommen vil falde over dig uden nåde.

Jeg elsker Mine Får. Jeg elsker Mine Får. Dette er din Himmelske Fader, Jehovah. Skaberen af Himmel og Jord, af alt der var, er, og kommer. Jeg er i dag den samme, - idag som i går, og Min Søn Jesus Kristus fra Nazareth med Hellig Ånden; rede til at lukke et af de længste kapitler for din lille planet. Fred, og nåde, og kærlighed, Jeg rækker ud til Mine Får, dem der er alene og hjælpeløse. Jeg har ikke glemt jer. Åh, glem aldrig dette, Jeg glemmer aldrig noget, for Jeg er Gud, og Jeg elsker dig.




Gå til næste profeti.